Federer er tre sejre fra vild jubilæumstriumf
Roger Federer skulle bruge tre sæt på at slå Fernando Verdasco. Foto: Ahmed Jadallah/Reuters
Ahmed Jadallah/Reuters
Roger Federer er klar til kvartfinalen i Dubai, hvor han kan vinde sin singletitel nummer 100.
Ikonet Roger Federer er bare tre vundne tenniskampe fra at runde noget af en milepæl.
Hvis han stryger til tops i denne uges ATP-turnering i Dubai, når han 100 turneringssejre i single, hvilket kun amerikaneren Jimmy Connors har gjort før ham hos herrerne.
Federer kom et skridt nærmere titlen i Dubai, da han i ottendedelsfinalen besejrede Fernando Verdasco med cifrene 6-3, 3-6, 6-3.
Schweizeren brød tidligt i første sæt, som han vandt sikkert, men Verdasco gjorde ham kunsten efter i andet sæt.
Derefter skulle det hele afgøres i tredje sæt, som blev ganske tæt. Spillerne holdt serv i de første syv partier, inden Federer vandt en maratonduel og brød til 5-3. Kort efter servede han sejren hjem uden dikkedarer.
Federer, der er seedet som nummer to i turneringen, skal i kvartfinalen møde Márton Fucsovics fra Ungarn.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned