Federer nedlægger ungarer på vej mod kvartfinalen
Roger Federer slog Marton Fucsovics fra Ungarn og er i kvartfinalen i Melbourne. Foto: Scanpix/William West
Scanpix/William West
Den schweiziske tennisveteran uddelte klø til Marton Fucsovics og står over for Tomas Berdych i kvartfinalen.
Roger Federer har sat kursen mod en gentagelse af sidste års triumf i Australian Open.
Uden på nogen måde at spille sig ud sikrede den 36-årige schweizer sig mandag en plads i kvartfinalerne med en sejr på 6-4, 7-6, 6-2 over ungarske Marton Fucsovics.
Fucsovics havde frem til mødet med Federer gjort det stærkt i Melbourne, og det var en overraskelse, at verdensranglistens nummer 80 havde spillet sig frem til ottendedelsfinalen.
Mod finaleseedede Federer slap idéerne op, og på intet tidspunkt var der noget, der tydede på, at Fucsovics kunne vinde.
Den 25-årige ungarer tilspillede sig ikke en eneste breakbold. Derfor indfandt den største spænding sig i andet sæt, hvor begge spillere holdt serv, så de måtte ud i en tiebreak. Den vandt Federer 7-3.
I kvartfinalen skal rutinerede Federer op imod tjekkiske Tomas Berdych, der vandt 6-1, 6-4, 6-4 over italienske Fabio Fognini.
Federer og Berdych har mødt hinanden 25 gange, og schweizeren har vundet størstedelen af kampene. Det er blevet til 19 sejre over tjekken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned