Ferdinand stopper boykot af anti-racisme-kampagne
Foto: Glyn Kirk/ Scanpix /Scanpix
Glyn Kirk/ Scanpix /Scanpix
Den engelske fodboldspiller Anton Ferdinand fra Queens Park Rangers har tilsyneladende stoppet sin kontroversielle boykot af anti-racisme-kampagnen "Kick It Out".
Forsvarsspilleren havde kampagnens t-shirt på til opvarmningen forud for Premier League-kampen mod Arsenal lørdag.
Anton Ferdinand og dennes bror, Manchester United-stjernen Rio Ferdinand, nægtede for en uge siden at tage t-shirten på.
Det gjorde de i protest, fordi folkene bag kampagnen ifølge brødrene svigtede i forhold til at presse det engelske fodboldforbund (FA) til at straffe hårdere i racismesager.
Ferdinand-brødrene var sure over, at Chelsea-anfører John Terry blot fik fire kampes karantæne for at have ytret sig racistisk over for Anton Ferdinand under en Premier League-kamp sidste sæson.
QPR-manager Mark Hughes sagde ellers fredag, at han ikke troede, at Anton Ferdinand ville tage T-shirten på i denne weekend.
Med Anton Ferdinands boykotstop er det ventet, at Rio Ferdinand og Chelseas Ashley Cole giver hinanden hånd søndag inden kampen mellem Manchester United og Chelsea på Stamford Bridge i London.
Cole vidnede til fordel for John Terry i den meget omtalte racismesag og har derfor været ganske upopulær hos Ferdinand-brødrene.
John Terry har karantæne i kampen mod United.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned