Selv om Alex Ferguson og Manchester United i sidste uge skuffede fælt og røg ud af Champions League, glæder manageren sig til 1/16-finalen i den mindre attraktive Europa League.
Her skal Manchester United, der har Anders Lindegaard i truppen, møde Ajax Amsterdam, hvor Christian Eriksen og Nicolai Boilesen begge spiller.
- Ajax er et godt hold, og jeg har aldrig mødt dem i en europæisk turnering. Jeg ser frem til det, siger Alex Ferguson til Manchester Uniteds hjemmeside.
Sidst Manchester United spillede mod Ajax var i sæsonen 1976/1977, hvor englænderne hev en smal 2-1-sejr i land.
Forsvarsspilleren Chris Smalling glæder sig ligeledes til at møde hollænderne, der ligesom United kun opnåede en tredjeplads i deres Champions League-gruppe og derfor må nøjes med Europa League.
- At ryge ud af Champions League var en kæmpe skuffelse, men så ser man på den kaliber, de fleste af holdene i Europa League har, siger Chris Smalling.
- Vi skal møde Ajax, som har en flot historie. Det bliver en god test. Hvis vi går videre, vil der være mange hold, der kan vinde. Hvem end, der vinder turneringen, vil det være et rigtig godt hold, siger han.
Første kamp mellem de to hold spilles den 16. februar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned