Fifa-boss har nultolerance over for seksuelle overgreb
Fifa-præsident Gianni Infantino har fokus på at beskytte børn i fodboldens verden. Foto: AP/Ivan Sekretarev
AP/Ivan Sekretarev
Der bør sættes hårdt ind over for trænere, der misbruger børn seksuelt, mener Fifa-præsident Gianni Infantino.
Seksuelle overgreb mod børn i fodboldens verden skal mødes med nultolerance og meget hårde straffe.
Det mener Gianni Infantino, præsident i Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, efter at flere sager om seksuelle overgreb har ramt engelsk fodbold.
- Der er få ting i livet - og ikke bare i fodboldlivet - som er værre end seksuelle overgreb mod børn. Så det skal tages alvorligt.
- Både fra et fodboldperspektiv og fra myndighedernes side skal der være nultolerance, siger Infantino i forbindelse med et Fifa-møde i Singapore.
Infantino mener, at skyldige i overgreb på børn skal udelukkes fra idrætten og straffes som kriminelle.
- Vi skal se på problemet med mere opmærksomhed for at undgå potentielle sager om overgreb på børn i fremtiden, siger Fifa-bossen.
Omkring 20 spillere i England har fortalt om seksuelle overgreb af trænere i England.
Det Engelske Fodboldforbund (FA) har lovet at efterforske anklagerne.
Ifølge flere medier vil politiet efterforske sagerne i 55 forskellige fodboldklubber. 18 forskellige politidistrikter skal være med i efterforskningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned