Fifa har gennemført efterforskning af Franz Beckenbauer
Franz Beckenbauer og spanieren Angel Maria Villar er blevet undersøgt for brud på Fifas etiske regler.
Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer er nu også blevet rodet ind i en af de talrige skandalesager i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
Fifa meddeler onsdag, at forbundet har gennemført en efterforskning af både Beckenbauer og den spanske fodboldboss Angel Maria Villar for brud på de etiske regler.
Det er ikke oplyst, hvad mistanken helt præcis handler om, men undersøgelsen er allerede afsluttet, og resultatet er videresendt til Fifas etiske komité.
Findes Beckenbauer og Villar skyldige, kan de blive idømt karantæne fra fodboldaktiviteter.
De seneste dage er Tyskland kommet under mistanke for at have bestukket sig til VM i 2006, hvor Beckenbauer var leder af ansøgningskomitéen.
Men flere internationale medier mener at vide, at efterforskningen handler om Beckenbauers rolle i tildelingen af VM i 2018 og 2022 til henholdsvis Rusland og Qatar.
Angel Maria Villar er mangeårig præsident for det spanske fodboldforbund, og efter Michel Platinis suspendering er spanieren i praksis den øverste leder for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Det var under tirsdagens ekstraordinære møde i Fifa, at den etiske komité fik tilladelse til at offentliggøre navnene på de fodboldledere, der er - eller har været - under efterforskning i et forsøg på at skabe mere åbenhed i det skandaleramte forbund.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned