Fifa udelukker afrikanske fodboldledere
Ekspræsident fra Sydafrikas Fodboldforbund er udelukket på grund af problemer med testkampe før VM i 2010.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har torsdag udelukket tre afrikanske fodboldledere.
Udelukkelsen hænger sammen med en række testkampe i forbindelse med VM i Sydafrika for seks år siden.
Fifa har tidligere uddelt karantæner til ledere og dommerofficials fra Sydafrika i forbindelse med matchfixing af testkampe forud for VM-slutrunden i 2010.
Den tidligere præsident for Sydafrikas Fodboldforbund, Kirsten Nematandani, er det mest prominente navn, der torsdag er blevet udelukket fra alle fodboldrelaterede aktiviteter i fem år.
Kirsten Nematandani har brudt Fifas regler for "god adfærd" og "loyalitet".
Værre ser det ud for Togos tidligere landstræner Banna Tchanile samt en tidligere fodboldofficial fra Zimbabwe, Jonathan Musavengana, der begge har fået livsvarig karantæne af Fifa.
Banna Tchanile og Jonathan Musavengana har handlet i strid med Fifa-reglerne for "bestikkelse og korruption".
Testkampene i Sydafrika er ekstra interessante ud fra et dansk synspunkt, da det danske landshold i juni 2010 mødte Sydafrika i et opgør før VM-slutrunden.
Af bogen "Kelong Kings", der blev udgivet i 2014, fremgår det, at Danmarks testkamp mod Sydafrika blev forsøgt manipuleret.
Ifølge bogen blev Sydafrikas Fodboldforbund mistænksom efter en sen sygemelding fra kampens dommer. Derfor fandt forbundet i al hast en helt tredje dommer til at lede opgøret, der endte med et dansk 0-1-nederlag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned