Finsk ishockeystjerne kalder VM-sejr på hjemmebane en drøm
Finlands Mikael Granlund scorede to mål og lavede en assist, da Finland søndag aften besejrede Canada. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Finlands ishockeyherrer kunne søndag aften kalde sig verdensmestre i ishockey efter en sejr over Canada.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Søndag aften har de finske ishockeyherrer på hjemmebane vundet VM.
- Det er helt utroligt. At vinde VM på hjemmebane er noget, man ikke engang tør drømme om, siger Mikael Granlund, der til dagligt spiller i Nashville Predators, til svensk Viaplay ifølge nyhedsbureauet TT.
Granlund stod for to mål og en assist, da Finland besejrede Canada i finalen.
Det er første gang siden 2013, at hjemmebaneholdet har vundet VM i ishockey. I 2013 var det svenskerne, der vandt turneringen på hjemmebane.
- Det er så fedt. Det er så stort med VM i Finland, at hele nationen følger med. At kunne gøre det foran de her tilhængere er helt fantastisk, siger Mikael Granlund.
Annonce
Finland besejrede Canada efter en dramatisk kamp, der først blev afgjort i overtiden, hvor Finland scorede det afgørende mål, der gjorde, at kampen endte 4-3.
Finlands holdkaptajn, Valtteri Filppula, siger til den svenske avis Aftonbladet, at det har været en svær turnering.
- Vi spillede godt som hold til OL og kom ind i turneringen med en masse selvtillid. Men det er svært at vinde med så mange gode hold, og det føles rigtig godt lige nu, siger Filppula.
Finnerne ved endnu ikke, hvordan de skal fejre sejren, men holdets målmand, Jussi Olkinuora, har et bud:
- Jeg tror, vi skal fejre det i en uge. Det håber jeg, siger han.
Kampen om bronzemedaljer blev spillet tidligere søndag. Her vandt Tjekkiet 8-4 over USA efter en særdeles ensidig tredje periode, der endte 6-1 i tjekkisk favør.
Danmark blev slået ud af VM, da holdet blev besejret 3-0 af Slovakiet i den sidste gruppekamp.
/ritzau/TT
Finland har vundet VM i ishockey på hjemmebane. Det er første gang siden 2013, at hjemmeholdet vinder VM i ishockey. Foto: Jussi Nukari/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned