Sådan er udmeldingen fra den italienske fodboldklub Fiorentina, efter at træner Delio Rossi sent onsdag aften fik sparket.
- Det var desværre en alvorlig hændelse, og eftersom han (Delio Rossi) er sådan en rolig person, er det endnu mere forbløffende. Men vi blev nødt til at fyre ham, siger Fiorentina-ejer Andrea Della Valle til Football Italia.
Delio Rossi gik onsdag aften amok over for spilleren Adem Ljajic, efter at træneren havde skiftet den 20-årige serber ud allerede efter 32 minutter af hjemmekampen mod Novara.
Adem Ljajic provokerede træneren ved blandt andet at række en ironisk tommelfinger i vejret, og det fik træneren til at tænde helt af.
- Det er den sidste beslutning, vi ønsker at træffe, men vi mener, at det også er for hans eget bedste, siger Andrea Della Valle.
Delio Rossi har ifølge Andrea Della Valle erklæret sig klar til at give en undskyldning for sin opførsel.
Adem Ljajic skal ikke regne med at gå fri, eftersom han provokerede den pressede træner.
- Der bliver også en straf til spilleren, eftersom han provokerede træneren. Men træneren skulle ikke have reageret sådan, siger Andrea Della Valle.
Kampen mellem Fiorentina og Novara endte 2-2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned