Fiorentina henter ny cheftræner i Basel
Det bliver portugiseren Paulo Sousa, som fremover skal styre de lilla fodboldtropper i Fiorentina.
Fiorentina har fundet klubbens nye træner, efter at Vincenzo Montella blev smidt på porten efter uoverensstemmelser.
Fremover bliver det portugiseren Paulo Sousa, der kommer fra FC Basel, som skal give dessinerne fra trænerbænken. Det skriver Fiorentina på klubbens hjemmeside.
- Hr. Sousa vil komme til Firenze mandag for at få de sidste formaliteter på plads, skriver klubben.
Sousa har de seneste to sæsoner vundet de nationale mesterskaber i henholdsvis Israel med Maccabi Tel Aviv og i Schweiz med FC Basel, mens han som spiller vandt Champions League med både Borussia Dortmund og Juventus.
Han har et godt kendskab til italiensk fodbold. Han har som spiller optrådt for både Juventus, Inter og Parma i den italienske Serie A.
Under den fyrede træner Vincenzo Montellas ledelse har Fiorentina snuppet tre fjerdepladser i Serie A på stribe, mens det i den forgangne sæson også blev til semifinalepladser i både Coppa Italia og Europa League.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie