Fire mål på 45 minutter starter FCM's storsejr
Midtbanespilleren Tim Sparv leverede to scoringer for FC Midtjylland i sejren over Hobro. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland vandt med 5-2 mod Hobro IK, da blandt andet dødbolde og Tim Sparv viste sig afgørende.
FC Midtjylland vandt stensikkert 5-2 hjemme på MCH Arena, da Hobro IK kom på besøg i lørdagens eneste superligakamp.
Værterne fra Midtjylland vandt, efter en kamp hvor Hobro blev løbet over ende i første halvleg af et velspillende hjemmehold, som udnyttede holdets styrker på dødbolde og en velspillende Tim Sparv, der kvitterede med to mål.
Kampens resultat sender FCM op på siden af FC København på rækkens førsteplads, mens Hobro fortsat er at finde på sidstepladsen i Superligaen.
Ti minutter inde i opgøret bragte hjemmeholdet sig foran. Bolden blev kastet ind i feltet, hvor den faldt ned for fødderne af FCM's finske midtbanemotor, Tim Sparv, der nemt scorede til 1-0.
Backprofilen Marc Dal Hende sendte FCM yderligere i front halvvejs inde i første halvleg, da et indlæg blev smidt i panden på den målfarlige forsvarsspiller.
35 minutter inde i kampen fik FCM scoret det tredje mål. Keeper Jesper Rask fumlede ved en dødbold, og bolden endte hos det unge forsvarstalent Rasmus Nicolaisen, der køligt scorede til 3-0.
4-0 blev det også til forud for pausen. Den svenske forsvarsspiller Joel Andersson fik bolden på kanten af feltet, og her sendte han den ind til Sparv, der kom på tavlen for anden gang i opgøret.
Efter 55 minutters spil reducerede gæsterne til 1-4, da den tårnhøje norske angriber Julian Kristoffersen udplacerede FCM-keeper Jesper Hansen med et skud i det lange hjørne.
Et kvarter senere scorede gæsterne også til 2-4, da midtbanespilleren Vito Hammershøj-Mistrati sendte bolden i nettet efter et flot gennemspillet angreb.
Glæden varede dog kort for Hobro, da FCM's nigerianske angriber, Paul Onuachu, scorede til slutresultatet 5-2 20 minutter før tid.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie