Fischer får ligadebut i Ajax-skuffelse
Bare 18-årige Viktor Fischer fik debut i Æresdivisionen for Ajax Amsterdam, da den hollandske danskerklub lørdag skuffede med 3-3 ude mod Heracles Almelo.
Ajax satte en tomålsføring over styr i kampens sidste 10 minutter mod det østhollandske midterhold.
Heracles Almelo hjalp ellers Amsterdam-holdet på vej, da Ben Rienstra scorede i den forkerte ende til Ajax-føring på 1-0 efter 10 minutters spil.
Et kvarter senere øgede danske Lasse Schöne til 2-0, og da Heracles Almelo efter en times spil fik reduceret til 1-2, blev det straffet et øjeblik senere af Tobias Sana, som nettede til 3-1.
Så var Ajax Amsterdam godt på vej mod sejren, men i kampens sidste ti minutter fik hjemmeholdet scoret to mål, og så måtte storklubben rejse hjem med bare et point.
Det betyder, at Ajax ligger på fjerdepladsen med 16 point. FC Twente fører ligaen med 21 point.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned