Flensburg-Handewitt taber og er ude af Champions League
Rasmus Lauge og Flensburg-Handewitt tabte lørdag til Veszprem og er ude af Champions League. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danskerklubben Flensburg-Handewitt er ude af dette års Champions League efter et samlet nederlag til Veszprem.
Der var klasseforskel, da håndboldherrerne fra Veszprem slog Flensburg-Handewitt ud af Champions League og gik videre til semifinalerne.
Det ungarske storhold vandt lørdag 29-25 hjemme over Flensburg, som havde tabt det første kvartfinaleopgør i Tyskland med 22-28.
Flensburg tabte dermed med samlet ti mål, og ungarerne leverede generelt en magtdemonstration over to kampe.
Fire danskere var med på holdkortet for Flensburg, og det var VM-guldvinderne Rasmus Lauge, Lasse Svan, Simon Hald og Anders Zachariassen.
Seks mål var på forhånd ikke umuligt at hente i en håndboldkamp, og Flensburg fik en drømmestart og kom foran 5-0 og lidt senere 7-2.
Veszprem åd sig dog langsomt ind i kampen og fik kontakt ved 9-9, og holdene fulgtes ad frem til 12-12.
Herfra viste Veszprem, hvorfor holdet er en af favoritterne til at gå hele vejen i dette års turnering.
I første halvlegs slutfase scorede Veszprem efter behag og gik til pause med en føring på 17-13.
I anden halvleg var der aldrig spænding om udfaldet, selv om tre af Flensburg-danskerne gjorde, hvad de kunne.
Rasmus Lauge og Simon Hald bidrog med fire mål hver for Flensburg, mens Lasse Svan blev holdt nede på blot to scoringer.
René Toft Hansen var ude med en skade for Veszprem.
Senere lørdag gik også Barcelona videre til semifinalerne i Champions League.
Barcelona, som havde danskerne Kevin Møller og Lasse Andersson med på holdet, vandt hjemme med 29-26 over Nantes.
Barcelona havde vundet den første kamp med 32-25 og avancerede dermed i overlegen stil med en samlet sejr på ti mål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned