Fløjens vilde mål hjalp ikke: Troede jeg havde reddet os
Det havde potentiale til at blive et af de uforglemmelig øjeblikket i dansk håndboldhistorie, da Lasse Svan udlignede i sidste sekund. Men Danmark tabte i forlængelsen. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
I sidste sekund sikrede Lasse Svan et presset dansk hold forlængelse. Men svenskerne lod sig ikke ryste.
Med en scoring i den ordinære kamps absolut sidste sekund skaffede fløjspilleren Lasse Svan det danske håndboldlandshold forlænget spilletid og nyt liv i EM-semifinalen mod Sverige.
Men selv om danskerne med den sene udligning burde have haft et mentalt overtag i forlængelsen, endte det alligevel med et dansk 34-35-nederlag.
- Jeg håbede selvfølgelig, at jeg havde reddet finalebilletten med det mål. Når man smider en føring væk i sidste sekund, så får man en kold klud i ansigtet.
- Men svenskerne var ikke rystet, tværtimod spillede de utrolig klogt. Det skal de have ros for. De førte hele vejen, så det er fortjent, at de vandt, siger Lasse Svan.
Danmark var ganske rigtigt ikke i front en eneste gang i løbet af de 70 dramatiske, men ikke specielt velspillede minutter.
Ligesom flere af de øvrige danske spillere hæfter Svan sig ved, at holdet som helhed ramte en dårlig dag, selv om der stod en EM-finale på spil.
- Det gør selvfølgelig utrolig ondt, for jeg synes, vi havde gode muligheder for at spille os i finalen.
- På trods af en dårlig start og en generelt halvskidt kamp fik vi alligevel muligheden i forlænget spilletid, men heller ikke der kunne vi køre den hjem. Det er utrolig skuffende, siger Lasse Svan.
Danmark møder nu Frankrig i bronzekampen på søndag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned