Florida byder sig til som OL-vært i stedet for Tokyo
IOC har modtaget et brev fra Florida, som er klar som OL-vært, hvis Tokyo trækker sig. (Arkivfoto) Foto: Denis Balibouse/Reuters
Denis Balibouse/Reuters
Hvis Tokyo trækker sig som OL-vært, står Florida klar til at overtage ansvaret for legene.
Florida melder sig klar som vært for de udskudte sommerlege, hvis Tokyo trækker sig.
Floridas økonomichef, Jimmy Patronis, har i et brev til Thomas Bach, præsident i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), tilbudt, at Florida kan blive vært for OL.
Det skyldes den seneste spekulation om, at Japan muligvis vil trække sig som vært på grund af coronapandemien.
I forvejen er OL blevet udskudt fra 2020 til sommeren 2021. Og på det seneste har der været målinger, som har vist, at japanerne ikke er begejstrede for at afholde legene.
I brevet fra Jimmy Patronis til Thomas Bach står der, at IOC bør overveje at "flytte OL i 2021 fra Tokyo i Japan til USA og mere specifikt til Florida".
- Efter mediers dækning af at ledere i Japan "privat" har konkluderet, at de er for bekymrede for pandemien til at afholde OL i 2021, så er der stadig tid til at sende en delegation til Florida for at se på forholdene, skriver Patronis.
Han understreger, at staten Florida har udrullet et stærkt vaccinationsprogram, og han peger på, at Disney World er i stand til at holde åbent, mens sportsbegivenheder også finder sted igen.
USA har været hårdt ramt af pandemien med over 420.000 dødsfald. Heraf er over 25.000 døde i Florida, som også har haft store problemer under pandemien.
Der er ikke kommet et svar fra IOC eller Japan på Floridas tilbud. I fredags meddelte Yoshihide Suga, Japans premierminister, at han er overbevist om, at "legene i Tokyo kan blive afholdt sikkert".
Derfor er det fortsat planen, at OL afholdes i Tokyo fra 23. juli til 8. august 2021.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie