FN suspenderer Sharapova som ambassadør efter dopingsag
Maria Sharapova er blevet suspenderet som goodwill-ambassadør for FN, mens hendes dopingsag undersøges.
Tennisspilleren Maria Sharapova er blevet suspenderet som goodwill-ambassadør for FN i kølvandet på afsløringen af hendes positive dopingprøve.
- I lyset af frøken Sharapovas meddelelse suspenderede vi hendes rolle som goodwill-ambassadør i sidste uge samt alle planlagte aktiviteter, mens undersøgelsen fortsætter. Vi ønsker frøken Sharapova alt det bedste, oplyser en talsmand fra FN's udviklingsprogram ifølge Reuters.
Den 28-årige russiske tennisstjerne har været ambassadør for FN siden 2007, hvor hendes arbejde især har haft sigte på at hjælpe overlevende fra Tjernobyl.
- FN's udviklingsprogram er fortsat taknemmelige for Maria Sharapovas støtte til vores arbejde, især omkring genopretning efter atomkraftulykken i Tjernobyl, lyder det fra FN.
Den femdobbelte grand slam-vinder risikerer op til fire års udelukkelse fra tennis som følge af den dopingprøve, der viste spor af stoffet meldonium.
Det Internationale Tennisforbund er i øjeblikket i gang med undersøge forholdene omkring Sharapovas positive dopingprøve.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned