Fodbold: Danmark falder på europæisk rangliste
Danmark lå for to år siden nummer 12 på Uefa's koefficientrangliste, hvilket var med til at sikre FC Nordsjælland direkte adgang til Champions Leagues gruppespil i denne sæson, mens FC København deltog i kvalifikationen til Champions League.
For et år siden rykkede Danmark ned som nummer 13 på ranglisten, hvilket kan vise sig at være nok til, at det næste danske mesterhold kommer med i Champions Leagues gruppespil fra sæsonen 2013/14.
Det er dog endnu usikkert og afhænger af, hvem der vinder Champions League i denne sæson.
Det nye fald til 15.-pladsen betyder, at det danske mesterhold i 2013/14-sæsonen med garanti skal ud i kvalifikationskampe for at komme med i Champions Leagues gruppespil i 2014/15-sæsonen.
Sådan ser den aktuelle koefficient-rangliste ud i europæisk klubfodbold. Listen består af 53 lande - kun de 15 øverste placeringer er medtaget:
1. Spanien, 84.168 point, seks hold tilbage
2. England, 77.677 point, seks hold tilbage
3. Tyskland, 75.043 point, syv hold tilbage
4. Italien, 60.481 point, fem hold tilbage
5. Frankrig, 57.333 point, tre hold tilbage
6. Portugal, 55.834 point, tre hold tilbage
7. Ukraine, 49.091 point, fire hold tilbage
8. Holland, 44.443 point, et hold tilbage
9. Rusland, 43.665 point, tre hold tilbage
10. Belgien, 34.200 point, et hold tilbage
11. Grækenland, 34.000 point, et hold tilbage
12. Tyrkiet, 30.700 point, to hold tilbage
13. Cypern, 26.833 point, ingen hold tilbage
14. Schweiz, 26675 point, et hold tilbage
15. Danmark, 25.700 point, ingen hold tilbage
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie