Fodboldherrerne tester mod Østrig i oktober
Christian Eriksen ses her under sin debutkamp på A-landsholdet i 2010. Det var senest, Danmark mødte Østrig. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
16. oktober møder fodboldlandsholdet Østrig i en testkamp. Kampen afvikles midt i Nations League-gruppespil.
Det danske herrelandshold i fodbold skal 16. oktober op mod Østrig i en testkamp på dansk grund.
Det skyldes, at de to landshold er oversidder i den nye landsholdsturnering, Nations League, på den dato. Det oplyser Dansk-Boldspil Union på Twitter.
Det oplyses dog ikke, hvor i Danmark kampen afvikles.
Tre dage inden kampen mod Østrig møder Danmark Irland på udebane i Nations League. I turneringen er Danmark også i gruppe med Wales.
Danmark har ikke mødt Østrig siden marts 2010. Dengang vandt østrigerne med 2-1 på hjemmebanen i Wien.
Nicklas Bendtner scorede Danmarks mål, mens Christian Eriksen fik sin landsholdsdebut, da han erstattede Daniel Jensen i anden halvleg.
Man skal yderligere en landskamp tilbage i arkivet for at finde den seneste danske sejr over Østrig. Det var 9. oktober 1991, hvor Danmark vandt 3-0 i Wien i en EM-kvalifikationskamp.
Ved den lejlighed åbnede et østrigsk selvmål kampens målkonto. Efterfølgende scorede Flemming Povlsen og Bent "Turbo" Christensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned