Fødsel holder Yussuf Poulsen ude af Leipzig-kamp
Yussuf Poulsen (i midten) var onsdag med i Leipzigs Champions League-kamp mod Benfica, men lørdag sidder han ude af lyksalige årsager. Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Landsholdsangriberen Yussuf Poulsen kan blive far i den nærmeste fremtid og går derfor glip af lørdagens kamp.
Fodboldspilleren Yussuf Poulsens forlovede føder formentlig parrets første barn i den nærmest fremtid.
I hvert fald har bundesligaklubben RB Leipzig ladet ham blive væk fra lørdagens udekamp mod Werder Bremen af lyksalige årsager. Det bekræfter Leipzig i et opslag på Twitter.
Allerede i marts kom det frem, at det tidligere Lyngby-talent skulle være far, da han selv delte et billede af to Leipzig-spilletrøjer - en stor og en lille - med billedteksten "Snart bliver jeg far!".
Så sent som i onsdags var Poulsen i kamp mod Benfica i Champions League, da Leipzig på udebane vandt 2-1.
I alt har Poulsen spillet seks kampe på tværs af alle turneringer for sin tyske arbejdsgiver i begyndelsen af sæsonen. Det er blevet til en enkelt scoring for angriberen.
Leipzig har fået en noget nær perfekt start på sæsonen, og klubben ligger efter fire spillerunder på førstepladsen i Bundesligaen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned