Forbund åbner sag mod Diego Costa efter Arsenal-kamp
Chelsea-angriberen Diego Costa risikerer flere spilledage i skammekrogen for sin indsats mod Arsenal.
Chelsea-angriberen Diego Costa var nok en gang i fokus, da han og holdkammeraterne trak sig sejrrigt ud af London-derbyet mod Arsenal lørdag.
Den nationaliserede spanier var flere gange centrum for bataljer med Arsenal-spillere, og det kan nu koste ham en karantæne.
Det engelske fodboldforbund (FA) har mandag valgt at åbne en sag mod Diego Costa, som bliver anklaget for voldelig opførsel. Det gør forbundet, da kampens dommer ikke så angriberens unoder.
Det er episoden, hvor Costa med overlæg planter sin hånd i ansigtet på Arsenal-forsvareren Laurent Koscielny, som FA nu vil kigge nærmere på.
Chelsea-angriberen har indtil tirsdag aften til at komme med sin forklaring omkring episoden.
Costas provokationer fik i kampen Arsenals forsvarsspiller Gabriel Paulista til at miste besindelsen, hvilket kostede ham et rødt kort, mens Chelsea-spilleren nøjedes med et gult kort i opgøret.
Gabriel Paulista bliver også undersøgt for usportslig optræden grundet sin opførsel efter udvisningen, mens holdkammerat Santi Cazorla, der blev sendt ud med to gule kort, har fået en påtale for sin opførsel efter at være blevet smidt ud.
Ligeledes er begge klubber anklaget for ikke at kunne kontrollere spillernes opførsel i henhold til FA's retningslinjer for god opførsel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned