Formel 1-stjerner tager sidste afsked med Niki Lauda
Alain Prost (forrest til venstre) og Lewis Hamilton (forrest til højre) var blandt de mange motorsportskørere, der deltog i begravelsen af Niki Lauda, som døde mandag i sidste uge. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Nuværende og tidligere Formel 1-kørere deltog i begravelsen af Niki Lauda, der døde i sidste uge.
Flere Formel 1-stjerner var onsdag til stede, da den tidligere verdensmester Niki Lauda blev begravet i Wien.
Den regerende verdensmester Lewis Hamilton og tidligere Formel 1-kørere som Alain Prost, Gerhard Berger og Nico Rosberg var blandt de mange fremmødte ved begravelsen i Østrigs hovedstad.
Hamilton, Rosberg og Prost gik ved siden af kisten, da den blev båret ud efter en ceremoni i St. Stephan-domkirken.
Lauda var en af historiens største i motorsportens kongeklasse med tre VM-titler i 1975, 1977 og 1985.
Østrigeren kom alvorligt til skade og forbrændte både ansigt og hænder, da han i 1976 kørte galt på Nürburgring i Tyskland. Han kæmpede sig senere tilbage til toppen af feltet.
Ud over mange folk fra motorsportsverdenen deltog Østrigs præsident, Alexander van der Bellen, og Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger i begravelsen.
Lauda døde i sidste uge i en alder af 70 år efter længere tids skrantende helbred.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned