Forsinkelse og dårligt håndværk har ramt VM-stadion
Et af de russiske VM-stadioner halter efter tidsplanen og er præget af dårligt håndværk, siger sportsminister.
Der er mindre end to år til, at fodbold-VM i Rusland skydes i gang, men byggeriet af et af de store VM-stadioner halter gevaldigt efter tidsplanen.
Det er det store rumskibsformede stadion i Sankt Petersborg med plads til 68.000 tilskuere, som er ramt af problemer, og det firma, som stod for byggeriet, er stoppet efter uenighed med myndighederne.
Der skal efter planen spilles syv VM-kampe på dette stadion, inklusiv den ene semifinale.
Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, som også står i spidsen for landets fodboldforbund, er ikke imponeret.
- Kvaliteten af det udførte arbejde på en række tekniske systemer har været dårlig, siger Mutko til R-Sport ifølge AFP.
- Dette blev først opdaget, da kontrakten (med byggefirmaet, red.) blev ophævet. Nu må vi bygge med fornuft. Vi er nødt til at blive mere positive, lyder det fra sportsministeren.
Den store opgave med at rette op på byggeprojektet og få indhentet det tabte i forhold til tidsplanen er nu lagt i hænderne på firmaet Metrostroy, som tager over efter Inzhtransstroy-SPB.
Budgettet til opførelsen af stadion er også kuldsejlet fuldstændig.
Da arbejdet blev påbegyndt i 2007, lød budgettet på 6,9 milliarder rubler (godt 700 millioner kroner).
De seneste estimater lyder på, at stadionbyggeriet løber op i 39,2 milliarder rubler (godt fire milliarder kroner).
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned