Fortuna Hjørring smider point igen
Fortuna Hjørring er en af de mest succesfulde fodboldklubber i Danmark. Nordjyderne har vundet ti danmarksmesterskaber. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
For anden kamp i træk spillede Fortuna Hjørring uafgjort. På hjemmebane blev det 1-1 mod FC Thy - Thisted Q.
Fortuna Hjørring har sammen med Brøndby været suveræne i Danmarks bedste fodboldrække for kvinder i årevis, og de to tophold har sjældent haft for vane at smide point ud over i deres indbyrdes opgør.
Noget kunne dog tyde på, at nordjyderne ikke er helt så suveræne som tidligere.
Onsdag måtte holdet på hjemmebane nøjes med 1-1 i opgøret mod FC Thy - Thisted Q i Gjensidige Kvindeligaen.
Dermed har Fortuna Hjørring noget uvant smidt point to kampe i træk efter at have spillet 0-0 ude mod FC Nordsjælland i weekenden.
Efter tre spillerunder står Fortuna Hjørring noteret for fem point.
Dermed har nordjyderne heller ikke fået udnyttet, at rivalen Brøndby indledte sæsonen med at blive taberdømt 0-3 på grund af brug af en ulovlig spiller, selv om det forsvarende mesterhold egentlig vandt kampen over FC Nordsjælland med 6-1.
Brøndby er nemlig allerede foran Fortuna Hjørring igen. Onsdag vandt vestegnsklubben 2-1 ude over Odense Q og kravler op på seks point. Landsholdsspilleren Nicoline Sørensen scorede sejrsmålet 20 minutter før tid.
FC Nordsjælland og Kolding Q topper rækken med syv point hver. Onsdag vandt nordsjællænderne med 1-0 ude over Ballerup-Skovlunde, mens Kolding Q spillede 1-1 ude mod bundproppen VSK Aarhus.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie