43-årige Uhrenholt bliver ny assistent i BSV fra næste sæson i stedet for Nicolaj Jacobsen, der stopper til sommer.
Uhrenholt har stået i spidsen for Team Tvis Holstebros håndboldherrer de seneste fem år, efter han havde været assistent i Holstebro-klubben i fire sæsoner.
Rollen som assistent for BSV-cheftræner Carsten Albrektsen ser Uhrenholt dog ikke som et trin ned ad karrierestigen.
- Titler går jeg ikke op i. Det, der betyder noget for mig, er, at jeg arbejder i en veldrevet og velorganiseret klub, hvor målene er ambitiøse og forudsætningerne for at opfylde dem er til stede.
- Og de kriterier opfylder Bjerringbro-Silkeborg til fulde, siger Uhrenholt til sin kommende klubs hjemmeside.
- Da jeg fik henvendelsen, havde jeg ingen betænkningstid. Bjerringbro-Silkeborg vandt sølv sidste år og tilhører toppen af dansk klubhåndbold med deltagelse i Champions League.
- Og der er ingen udsigt til, at det stopper. Jeg vil gerne være med i den videre udvikling og ser jobbet som en stor udfordring, men er samtidig ydmyg omkring det, fortæller Uhrenholt.
I BSV er der også stor tilfredshed med at have tilknyttet en kapacitet som Uhrenholt til assistentjobbet.
- Med sin erfaring og sin høje faglighed bliver han en stor gevinst for det sportslige arbejde i Bjerringbro-Silkeborg.
- Med Carsten Albrektsen som chef og Claus Uhrenholt som assistent i de kommende to sæsoner står vi med en meget kompetent trænerduo, der supplerer hinanden godt med deres forskellige kompetencer.
- At vi til dette job er i stand til at hente en kapacitet som Claus Uhrenholt i en top-4-klub viser, at vi har opnået en høj position i dansk håndbold, mener BSV-direktør, Frank Lajer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie