Frankrig slår mestrene og er i Davis Cup-finale
Frankrig detroniserede Tjekkiet som Davis Cup-mestre, mens Italien reducerede til 1-2 mod Schweiz.
Frankrig er klar til at møde enten Schweiz eller Italien i Davis Cup-finalen i tennis.
Lørdag vandt franskmændene herredoublen i semifinalen mod Tjekkiet og bragte sig foran 3-0 i kampe mod tjekkerne, der har vundet Davis Cup de seneste to gange.
Richard Gasquet og Jo-Wilfried Tsonga besejrede tjekkerne Tomas Berdych og Radek Stepanek 6-7, 6-4, 7-6, 6-1 på gruset i Paris.
I den anden semifinale, der bliver spillet på hardcourt i Geneve, vandt Italien herredoublen over Schweiz og reducerede til 1-2 i kampe.
Simone Bolelli og Fabio Fognini vandt 7-5, 3-6, 5-7, 6-3, 6-2 over Stanislas Wawrinka og Marco Chiudinelli.
Schweiz er dog fortsat storfavorit til at komme i finalen.
Søndag stiller holdet med Roger Federer og Stanislas Wawrinka i de afsluttende singlekampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned