Frans Nielsen scorer i Detroit-nederlag i NHL
Detroit Red Wings-centeren Frans Nielsen (til venstre) reducerede natten til fredag til 2-4 i et nederlag til Calgary Flames i NHL. Foto: /ritzau/AP/Chris Omeara / Arkiv
/ritzau/AP/Chris Omeara / Arkiv
Detroit Red Wings-danskeren Frans Nielsen kunne ikke forhindre nederlag til Calgary Flames trods en scoring.
Ishockeystjernen Frans Nielsen scorede natten til fredag for sjette gang i denne sæson for Detroit Red Wings i NHL.
Det endte alligevel med et nederlag på 3-6 på udebane mod Calgary Flames.
Den 33-årige dansker reducerede i slutningen af anden periode til 2-4 for gæsterne, der aldrig var i nærheden af sejren.
Calgary bragte sig i front med 2-0 i første periode, og det blev også 3-0 i anden periode, før Detroit fik reduceret til 1-3.
Kort efter at Frans Nielsen tæt foran mål havde dirigeret pucken i mål for 141. gang i sin lange karriere i NHL, svarede Calgary igen med en hurtig scoring ved tjekkiske Jaromír Jágr.
Jaromír Jágr er med sine 45 år en legende i NHL, hvor han er i gang med sin 24. sæson.
Med sejren har Calgary 18 point for 16 kampe, hvilket placerer holdet på en syvendeplads i den vestlige konference.
Detroit har 17 point for 17 kampe og er aktuelt nummer 11 i den østlige konference.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned