Frans Nielsen skal fordøje stor All Star-oplevelse
Frans Nielsen (i rødt), her i kamp for sin klub Detroit Red Wings, fik en stor oplevelse, da han spillede i NHL's All Star-weekend. Arkivfoto. Foto: AP/Paul Sancya
AP/Paul Sancya
Danske Frans Nielsen var i weekenden første NHL-dansker i en All Star-kamp, og oplevelsen skal lige fordøjes.
Som den første nogensinde bidrog ishockeystjernen Frans Nielsen med dansk islæt under den årlige NHL All Star-weekend, som i weekenden løb af stablen i Los Angeles.
Detroit Red Wings-danskeren var udtaget til All Star-holdet for Atlantic Division, som i showkampen mod Metropolitan Division tabte med 6-10.
Trods nederlaget var det en kæmpe oplevelse for den tidligere Herning-spiller.
- Jeg tror, jeg er nødt til at bruge et par dage på at fordøje oplevelsen først, siger Frans Nielsen ifølge sin klubs hjemmeside, da han bliver spurgt til, hvad den største oplevelse i All Star-weekenden var.
- Der har været så mange ting. Fredag mødtes vi med alle top 100-spillerne. Det var kæmpe stort. Der var også skills-konkurrencen. Det er svært at udpege én ting.
- Jeg har været som et lille barn de seneste dage, lyder det fra den den danske centerspiller.
Oplevelsen skal dog fordøjes hurtigt, for allerede tirsdag aften amerikansk tid skal han i aktion for sin klub igen.
På hjemmebane kommer New Jersey Devils på besøg, og Detroit har brug for point i kampen om slutspilspladserne.
- Vi har en virkelig vigtig række af kampe foran os nu her. Det ser jeg frem til, siger Frans Nielsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned