Fransk Dakar-konge vinder 13. titel
Stephane Peterhansel viste sig i år endnu en gang som konge af Dakar-rallyet. Foto: AP/Martin Mejia
AP/Martin Mejia
Stephane Peterhansel vandt lørdag Dakar Rally for 13. gang siden 1991. Det er hans syvende sejr i bil.
Franskmanden Stephane Peterhansel sikrede sig lørdag karrierens 13. triumf i det traditionsrige Dakar Rally.
Ved målet i Argentina kunne den 51-årige franskmand stige ud af sin Peugeot som samlet vinder i rallyet, der begyndte 2. januar. Det er andet år i træk, at han vinder løbet som Peugeot-kører.
Undervejs i årets udgave af Dakar Rally har Stephane Peterhansel vundet to etaper. I alt er der blevet kørt ti etaper, da sjette og niende etape måtte aflyses.
I alt skulle deltagerne tilbagelægge over 8000 kilometer gennem øde landområder i Paraguay, Bolivia og Argentina, men ud over de to aflyste etaper blev flere andre forkortet en anelse.
Peterhansel debuterede i Dakar Rally tilbage i 1988. I 1991 vandt han sin første af seks sejre i løbet på motorcykel, mens han efterfølgende har vundet syv sejre i bil.
I motorcyklernes konkurrence vandt briten Sam Sunderland. Han kører for KTM-holdet, der nu har vundet løbet 16 år i træk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned