Fransk danskerhold tager vigtige point i bundstriden
Guingamp med Lars Jacobsen og Jonas Lössl vandt lørdag 1-0 over Reims og rykkede dermed væk fra bunden.
Den danske målmand Jonas Lössl holdt lørdag målet rent for franske Guingamp, og med en 1-0-sejr over Reims er danskerholdet tættere på overlevelse i den bedste franske række.
Også den tidligere landsholdsback Lars Jacobsen var med fra start og spillede hele kampen. Han noterede sig undervejs for et gult kort.
Kampen blev afgjort efter 26 minutter, da Guingamps Younousse Sankharé med sin scoring blev matchvinder i bundkampen.
Med sejren kommer Guingamp op på 38 point og har med syv kampe tilbage fem point ned til nedrykningspladserne.
Værre ser det ud for Martin Braithwaites Toulouse, der med et 0-1-nederlag til Lille fortsat ligger under nedrykningsstregen.
Den danske angriber, der er at finde i truppen til Åge Hareides første landskamp mod Island torsdag, spillede hele kampen for Toulouse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned