Fransk landstræner forlader sit hold forud for dansk møde
Didier Deschamps mistede tirsdag sin far. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Træner Didier Deschamps har forladt landsholdslejren på grund af sin fars død tirsdag morgen.
Frankrigs fodboldlandstræner Didier Deschamps har forladt sin trup forud for fredagens møde med Danmark i Nations League.
Det sker på grund af hans fars død tirsdag morgen, oplyser Frankrigs Fodboldforbund (FFF) ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Det er med stor sorg, at jeg modtaget beskeden om Didiers fars bortgang i morges. Didier har sluttet sig til sin familie, og jeg giver ham al min støtte, lyder det fra FFF-præsident Noël Le Graët.
Tirsdagens træning blev i stedet styret af assistent Guy Stephan.
Det er uvist, om Deschamps er tilbage fredag for at stå i spidsen for sit hold i opgøret mod Danmark i Paris.
Frankrig skal ligesom Danmark spille fire Nations League-kampe fra fredag og 11 dage frem.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned