Fransk skiskytte vinder OL-guld med få centimeter
På målstregen var Fourcade (til højre) få centimeter foran Simon Schempp (til venstre). Foto: Scanpix/Franck Fife
Scanpix/Franck Fife
Martin Fourcade vandt mændenes massestart, da målfoto viste, at han var hurtigere end tyskeren Simon Schempp.
Den franske skiskytte Martin Fourcade sikrede sig søndag sin fjerde OL-guldmedalje i karrieren på yderst dramatisk vis i mændenes 15 kilometer massestart.
I den sidste individuelle skiskydningskonkurrence ved legene i Pyeongchang måtte der bruges målfoto, før Martin Fourcade kunne lade sig hylde som vinder.
På opløbsstrækningen var Fourcade og tyskeren Simon Schempp helt lige, og i mål blev de noteret for samme tid. Fourcade jublede, som havde han vundet, men der var alligevel få minutters uvished, før det blev officielt.
På målfotoet kunne man se, at franskmanden akkurat havde kastet foden ind over målstregen før tyskeren, men det var kun få centimeter, som faldt ud i Fourcades favør.
Franskmanden havde også været den hurtigste i sporet, men da Schempp kun havde en forbier ved skydningen mod Fourcades to, var tyskeren alligevel med til det sidste.
11 sekunder senere kom nordmanden Emil Hegle Svendsen i mål som nummer tre.
Stafetkonkurrencerne runder de olympiske lege af for skiskytterne tirsdag, torsdag og fredag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned