Fransk tenniskvinde besejrer ny verdensetter i finale
Caroline Garcia kysser trofæet i Beijing. Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein
/ritzau/AP/Mark Schiefelbein
Caroline Garcia vandt sin anden titel inden for en uges tid, da hun besejrede Simona Halep i finale i Beijing.
Caroline Garcia har gang i en imponerende sejrsstime i øjeblikket.
Den franske tennisspiller vandt søndag sin anden WTA-turnering i træk, da hun strøg til tops ved China Open i Beijing.
Finalesejren på 6-4, 7-6 blev sikret mod rumæneren Simona Halep, der mandag avancerer til verdensranglistens førsteplads, når ranglisten bliver opdateret.
I sidste uge vandt Caroline Garcia Wuhan Open, der også spilles i Kina.
Søndagens finale i Beijing var meget lige.
23-årige Caroline Garcia brød Simona Haleps serv to gange i første sæt, herunder det afgørende brud til 6-4.
I andet sæt holdt de to spillere serv frem til stillingen 3-3 og uden at tillade breakbolde.
Så fulgte et cirka kvarter langt parti, hvor Simona Halep havde ikke færre end ni breakmuligheder i Caroline Garcias serv.
Franskmanden holdt imidlertid stand og kom foran 4-3.
Herefter holdt begge spillere serv - igen uden at tillade breakchancer - frem til stillingen 6-6, hvorefter sættet skulle afgøres i en tiebreak.
Her var Caroline Garcia stærkest med en sejr på 7-3, så hun sikrede både titlen og sin første sejr over Simona Halep i karrieren.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie