Franskmænd skal straffes for EM-opførsel
Det franske fodboldforbund (FFF) har åbnet disciplinærsager mod spillerne Samir Nasri, Hatem Ben Arfa, Jeremy Menez og Yann Mvila for deres opførsel under EM-slutrunden, siger præsident i forbundet, Noel Le Graet.
Særligt fokus har der været på Manchester City-stjernen Samir Nasri, der efter Frankrigs EM-exit til Spanien verbalt fornærmede en fransk journalist.
Den tidligere Arsenal-spiller nægtede efter 0-2-nederlaget at svare på journalistens spørgsmål og tilføjede derefter, at "pressen altid forsøgte at finde noget lort at skrive om".
Da journalisten sagde, at Nasri skulle skride, hvis han alligevel ikke havde noget at sige, kaldte City-spilleren journalisten for en række skældsord, heriblandt "son of a bitch", som på dansk betyder røvhul eller skiderik, ligesom han også råbte "fuck dig".
- Værsgo, nu kan du skrive, at jeg er blevet dårligt opdraget, sagde Nasri derefter, inden han forlod mixed zone-området.
På vejen ud nåede han dog lige at tilføje, at han gerne ville tage en snak med journalisten "mand-til-mand" udenfor.
Den anerkendte franske sportsavis L'Equipe har tidligere skrevet, at den iltre midtbanespiller risikerer op til to års karantæne fra det franske landshold grundet sin opførsel efter nederlaget.
Hvis forbundet vælger at udelukke Nasri i to år, vil han gå glip af VM i Brasilien, forudsat at holdet kvalificerer sig til slutrunden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned