Fredericias storsejr sender grundspilssejren til Aalborg
Aalborg Håndbold har vundet Herreligaens grundspil for tredje år i træk. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
GOG kan ikke længere nå Aalborg Håndbold i tabellen efter at have tabt 20-28 i Fredericia.
Aalborg Håndbold kan kalde sig vinder af grundspillet i Herreligaen.
Førstepladsen blev endegyldigt sikret, imens Aalborg selv kun var i gang med første halvleg af sin egen udekamp mod Sønderjyske i grundspillets næstsidste runde.
Nordjydernes nærmeste tabelrival, GOG, tabte nemlig 20-28 ude til sidste sæsons DM-finalister fra Fredericia HK, og dermed kan fynboerne ikke længere nå Aalborg.
Nederlaget var ikke uventet, for GOG valgte at spare en række spillere til opgøret, fordi klubben er sikker på ikke at kunne ende lavere end nummer to, mens det med realistiske briller ville blive enormt svært at indhente Aalborg.
Førstepladsen i grundspillet er vigtig, fordi den giver en potentiel hjemmebanefordel i afgørende slutspilskampe, mens den også kan bane vej for et wildcard Champions League, såfremt Aalborg ikke bliver danmarksmester.
Det er tredje år i træk, at nordjyderne ender som grundspillets vinder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned