Frederik Løchte er færdig i French Open
Frederik Løchte Nielsen er ude af årets French Open i double (arkiv). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Scanpix/Claus Fisker
Frederik Løchte Nielsen og Robin Haase tabte i tredje runde i herredoublerækken til tredjeseedet par.
Frederik Løchte Nielsen er ude af herredoublerækken i French Open i tennis.
Sammen med sin hollandske makker, Robin Haase, måtte den 35-årige dansker se sig slået i tredje runde, hvilket svarer til ottendedelsfinalen.
Her var det tredjeseedede par, bestående af colombianerne Juan-Sebastian Cabal og Robert Farah, for stor en mundfuld.
De stærkt servende colombianere vandt kampen med 6-3, 6-4.
I første sæt vandt de fire ud af fem servepartier rent, og i det femte fik Løchte og Haase et enkelt breakpoint, som de ikke formåede at udnytte.
Derfor blev den dansk/hollandske duos tab af eget serveparti til 3-5 afgørende.
I andet sæt kom Løchte og Haase straks i uvejr i egen serv og var nede med breakpoint ved både 0-0 og 1-1, men begge gange klarede de sig ud af problemerne - dog uden at kunne skabe tilsvarende problemer for modstanderne i deres serv.
Og ved 2-2 gik det så galt. Cabal og Farah brød til 3-2, og derfra servede de sig sikkert til 4-2 uden pointtab, til 5-3 fra 40-15 og tog derefter parti, sæt og match i egen serv fra 5-4. Igen var Løchte og Haase langt fra at bryde.
Dermed er Frederik Løchte Nielsen færdig i årets French Open. Han deltog også i mixeddouble sammen med Kaitlyn Christian.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned