Frem åbnede med sejr
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Nakskov Boldklub og Frem Sakskøbing leverede varen i forårspremieren.
Frem Sakskøbing demonstrerede stor styrke på den ny kunstgræsbane i Nakskov i forårspremieren i LF-seriens oprykningsspil lørdag eftermiddag og sejrede fortjent 4-2 mod et ungt og tappert kæmpende Nakskov-hold.
Efter 1-1 ved pausen fik gæsterne vinden i ryggen og de startede som lyn og torden. Jonas Frederiksen, der kom ind fra anden halvlegs åbning, bragte Frem i spids på sin første boldberøring, hvor han lukrerede på Martin Lohses fortræffelige arbejde på kanten.
Få minutter senere gjorde Martin Lohse endnu en forskel, da han udfordrede Johnny Ottosen, som fældede den tidligere Alliance-kaptajn i straffesparksfeltet: Straffespark, som en anden forhenværende Alliance-spilller, Søren Frandsen eksekverede.
Frem-dominanen fortsatte en rum tid endnu og det måske kommende danmarksseriehold udbyggede føringen, da Nikolaj Lohse slap fri og afdriblede målmand Anders Kristiansen.
I de døende minutter blev Frems Henrik Petersen ramt af en ti minutters udvisning og i kampens næstsidste minut fik den indskiftede debutant Visar Krasniqi reduceret til 2-4.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned