Svømmeren Lotte Friis har skrevet under på en god kontrakt med en svømmeklub, som får økonomien og en professionel karriere til at hænge sammen.
Det meddeler Lotte Friis i en pressemeddelelse, hvor hun indkalder alle interesserede til et pressemøde fredag klokken 13 i Bellahøj Svømmestadion.
- Jeg vil gerne blive i svømningen, men det er klart, at jeg må tænke alternativt i forhold til at få økonomi og fremtidig professionel karriere til at hænge sammen.
- Med denne kontrakt får jeg nogle nye muligheder, som kan understøtte mig i min karriere - og med dette skridt håber jeg, at jeg kan være med til at åbne nogle muligheder for andre svømmere i Danmark, siger Lotte Friis.
Den danske svømmer, som også er kendt fra "Vild med Dans", vil orientere "om et klubskifte, som gør hende til Danmarks første professionelle svømmer på en klubkontrakt".
- Med klubkontrakten indleder Lotte Friis en ny æra for dansk svømning - på samme måde, som fodboldklubberne i Danmark gjorde tilbage i 70'erne, lyder det i meddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned