Froome vil offentliggøre testdata fra sommeren 2015
Chris Froome vil komme dopingmistanken til livs og offentliggøre testdata lavet mellem Touren og Vueltaen.
Den britiske cykelstjerne Chris Froome (Sky) vil offentliggøre data fra fysiologiske test, som fandt sted forud for Vuelta a España, der begyndte i august.
Måneden inden havde Froome vist skræmmende styrke, da han vandt Tour de France, hvilket førte til bred undren om, at præstationerne byggede på andet end hård træning.
- Resultaterne vil blive offentliggjort inden årets udgang.
- Det handler bestemt ikke om at bevise noget, men mere om at skabe forståelse. Men I må vente, og så kan I analysere på det, som I vil, siger Chris Froome ifølge cyclingnews.com.
Endnu en gang understreger den dobbelte Tour-vinder, at han ikke har noget at skjule.
- Jeg har ingen skeletter i skabet. Jeg har intet at skjule, og jeg har intet at frygte. Selvfølgelig er det frustrerende, men det handler om at køre løb og komme videre, siger Froome om den konstante mistanke omkring sine præstationer.
Froomes test blev foretaget af GSK Human Performande Lab.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie