Frygten for at tabe er Guardiolas vej til mere succes
Josep Guardiola og Manchester City åbner sæsonen søndag med Community Shield mod Chelsea. Foto: Adam Hunger/Reuters
Adam Hunger/Reuters
En frygt for nederlag skaber ærgerrighed hos Josep Guardiola forud for den kommende sæson.
Manchester City tager søndag hul på en ny sæson, når mesterholdet møder FA Cup-vinderen Chelsea i Community Shield på Wembley.
Fans af Manchester City behøver ikke at frygte, at Josep Guardiola får svært ved at finde motivationen til mere succes efter magtdemonstrationen i Premier League i sidste sæson.
Frygten for at tabe er det, der holder Guardiola til ilden, siger han forud for sæsonåbneren.
- Jeg er klar, jeg er helt klar. Det skal mine spillere ikke være bekymrede for, jeg er så klar til at kæmpe igen.
- Frygten for at tabe kampe er det, som øger min motivation og gør mig sulten, for jeg kan ikke lide følelsen af at tabe kampe.
- Man føler sig skyldig, man har det dårligt, privatlivet fungerer ikke, og forholdet til spillerne er ikke ligeså godt, når man taber kampe, så det skal man undgå. Det er den frygt, som gør mig sulten, siger Guardiola ifølge AFP.
Han skal videreformidle sulten til sine spillere, og det kræver fingerspitzgefühl.
Han skal nemlig håndtere et omklædningsrum med mange forskellige personligheder, som skal præstere sammen inde på banen, og det er en udfordring, siger Guardiola.
- Nogle spillere skal have et kram, og man skal være tæt på dem, for at de yder deres bedste. Andre spiller bedre, når man ikke snakker med dem. Og så er der nogle, som spiller bedst, når de er rasende på manageren.
- Alle er forskellige, og det vigtigste er, at de spiller godt, uanset hvad de så måtte synes om deres manager, siger spanieren.
Kampen om sæsonens første titel i engelsk fodbold begynder søndag klokken 16 dansk tid.
I sidste sæson, Guardiolas anden sæson i Premier League, opnåede Manchester City 100 point og havde 19 point ned til bysbørnene Manchester United på andenpladsen. Chelsea sluttede som nummer fem i sidste sæson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned