Fuglsang og Astana er klar til Post Danmark Rundt
Danmarks Cykle Union har indgået en aftale med Astana-holdet om deltagelse i det 25. Post Danmark Rundt.
Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang får chancen for at gå efter sin fjerde samlede sejr i det danske etapeløb Post Danmark Rundt.
Fredag meddeler Danmarks Cykle Union, at man har indgået en aftale med Fuglsangs Astana-hold om deltagelse i det 25. Post Danmark Rundt.
- Aftalen med Astana understreger, at vi får et super stærkt felt til jubilæumsudgaven af Post Danmark Rundt, siger løbsdirektør Jesper Worre.
Dermed får Fuglsang chancen for at føje endnu en samlet sejr til cv'et, der i forvejen tæller triumfer i 2008, 2009 og 2010.
- Jakob har med sin tre sejre bevidst, at Post Danmark Rundt ligger godt til ham. Og sidste år beviste Astana med hele tre etapesejre, at hele teamet kommer super motiveret til Danmark, så vi glæder os til at byde dem velkommen igen.
I den nærmeste fremtid vil Post Danmark Rundt offentliggøre endnu et world tour-hold til startlisten.
Løbet har start den 4. august i Struer, og traditionen tro slutter det på Frederiksberg Allé, denne gang 8. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned