Baird kom til at spille en uheldig hovedrolle for gæsterne, da han efter 10 minutter begik et klodset straffespark på Adam Johnson. Det udnyttede Sergio Agüero til at bringe City i front med 1-0.
Lidt senere var den gal igen - og igen var Adam Johnson ophavsmand til målet. Denne gang forsøgte Johnson at lave et hårdt indlæg, men bolden ramte uheldige Chris Baird, der skovlede bolden i eget mål til 2-0.
Det forspring var noget nær umulig at ændre på for Fulham, der har hjemme i bunden af Premier League.
I stedet kunne Manchester Citys stjerner i tiltagende snevejr køre sejren hjem på cruise control.
Uden at anstrenge sig mere end højst nødvendigt fik værterne gentagne gange bragt Fulhams forsvar i ubalance.
Gæsterne havde svært ved at dæmme op for Sergio Agüeros hurtige antrit, og 20 minutter før slutfløjt assisterede han flot ved Edin Dzekos 3-0-scoring.
Sejren betyder, at Manchester City har et forspring på tre point til United på andenplads. Manager Alex Fergusons mandskab gæster søndag Chelsea på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned