Den tredobbelte verdensmester Oscar Freire blev angiveligt skubbet ud i kulden sidste år på Matti Breschels hollandske cykelhold Rabobank, men fredag morgen genopstod spanieren som sejrherre i sin nye russiske trikot fra Katusha.
Den 35-årige spanier vandt 4. etape af Tour Down Under over 130 kilometer fra Norwood til Tanunda.
- Det var en svær finale. Jeg vidste, at jeg havde en rigtig god chance. Løbet var hårdt, hvilket var godt for mig. Jeg er glad for at vinde min første sejr for holdet, efter jeg er kommet til Katusha, siger Oscar Freire ifølge cyclingnews.com.
Freire kørte ni sæsoner hos Rabobank, og han havde regnet med at få en tiende på det hollandske hold, men det hele sluttede i en bitter skilsmisse sidste år.
Alt tyder dog på, at det har været en god beslutning at skifte til Katusha, da 2011 blev en sejrsfattig sæson for den spanske sprinter.
Etapen blev afgjort i en massespurt blandt knap 50 ryttere.
Manden i løbets førertrøje, tyskeren Andre Greipel, var på det tidspunkt sat med hele otte minutter, og dermed blev fredag hans sidste dag i orange.
Schweizeren Martin Kohler er ny mand i førertrøjen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned