Gareth Bale får to spilledage i skammekrogen
Gareth Bale på side ude i to kampe som straf for waliserens røde kort mod Las Palmas. Foto: AP/Paul White
AP/Paul White
Det Spanske Fodboldforbund giver Real Madrid-stjernen to spilledages karantæne for udvisning mod Las Palmas.
Den walisiske fodboldstjerne Gareth Bale kan smide fødderne op og kigge på fra sidelinjen i Real Madrids kommende to kampe.
Fredag tildelte Det Spanske Fodboldforbund således Real Madrid-stjernen to spilledages karantæne for det røde kort, som Bale fik i Real Madrids 3-3-kamp mod Las Palmas for nogle dage siden.
Bale fik også en mindre bøde for sin handling, der lyder på omkring 4460 kroner.
Dommeren gav Bale det røde kort i opgøret, da waliseren først tjattede til Las Palmas-spilleren Jonathan Viera med foden. Kort efter skubbede Bale hårdt til Viera, som faldt til jorden.
Real Madrid var bagud 1-3 i opgøret, men kom tilbage og fik uafgjort efter to sene scoringer af Cristiano Ronaldo.
Efter opgøret undskyldte Gareth Bale sin handling over for holdet og klubbens fans.
Bale er for nylig kommet tilbage på Real Madrids hold efter en længere periode, hvor han har været ude med en skade.
Real Madrid ligger på andenpladsen i Primera Division. Klubben er et enkelt point efter topholdet FC Barcelona, som har spillet en kamp mere end rivalerne fra hovedstaden.
Real Madrid møder lørdag Eibar på udebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned