Garvet spanier skal træne Wozniacki

Spanske Ricardo Sanchez skal fremover være træner for tennisspilleren Caroline Wozniacki, skriver Ekstra Bladet.

- Uden skader, og hvis det hele er velorganiseret herfra, vil hun være meget stærk i Australien. Vores mål er at tage derned og vinde, siger spanieren til Ekstra Bladet.

Ricardo Sanchez har tidligere været været ansat af Jelena Jankovic, som han førte til tops på verdensranglisten.

Wozniacki fortæller, at det var hendes far, Piotr Wozniacki, der foreslog den nye træner.

- Jeg tror bare, min far havde lyst til at komme lidt af banen, og så tænkte jeg: Okay, hvem vil kunne hjælpe mig? Så foreslog min far, at det skulle være Richi, og det syntes jeg egentlig var en meget god idé, siger Wozniacki ifølge avisen.

/ritzau/

Caroline Wozniackis nye spanske træner, Ricardo Sanchez, har tidligere ført Jelena Jankovic til tops.

Offentliggjort Sidst opdateret