Gentofte smider føring tre gange i sejr over Esbjerg
Gentoftes Marko Virtala (til højre) scorede to mål i første periode i søndagens anden DM-finalekamp. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Gentofte Stars vandt over Esbjerg Energy, og dermed står det helt lige i kampen om det danske ishockeyguld.
Duellen om det danske ishockeymesterskab er fortsat helt åben, efter at Gentofte Stars søndag eftermiddag vandt den anden finalekamp.
Gentofte smed en føring tre gange, men endte med at vinde 4-3 på hjemmebane over Esbjerg Energy.
Dermed står det 1-1 i kampe i finalesejren, hvor der spilles bedst ud af syv kampe.
Det var Cameron Spiro, som scorede det afgørende mål for Gentofte med lidt over to minutter tilbage af kampen.
Cameron Spiro fik alt for meget plads af Esbjerg-forsvaret, da amerikaneren skøjtede ind foran mål og fik et næsten frit skud.
For fjerde gang i opgøret var Gentofte dermed foran, og denne gang blev føringen holdt.
Gentofte var nemlig ikke i stand til at holde føringen de første tre gange i kampen.
Finnen Marko Virtala bragte to gange Gentofte foran i første periode, men begge gange fik Esbjerg udlignet.
Andre Pison scorede til 3-2 for Gentofte i starten af tredje periode, men Esbjergs Kodie Curran fik udlignet med lidt over fem minutter tilbage.
Til alt held for Gentofte lykkedes det alligevel Cameron Spiro at score det afgørende mål tre minutter senere, da den tætte finalekamp ellers så ud til at være på vej ud i overtid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned