Gentoftes volleyballherrer genvinder DM-guld
Med en sejr i fjerde finaleopgør blev Gentofte dansk mester i volleyball for herrer for syvende gang i alt.
Gentoftes herrer viste atter, at de udgør det bedste volleyballhold i landet, da klubben fredag genvandt DM-guldet.
I den fjerde DM-finale var Gentofte på besøg hos Hvidovre VK, og her sikrede en sejr til Gentofte en samlet sejr på 3-1 i finaleserien.
Gentofte vandt opgøret 3-2 i sæt, og indledte serien med to 3-0-sejre i træk, inden Hvidovre i serien vandt det tredje opgør 3-1.
Det er syvende gang, at Gentofte bliver dansk mester, som tilfældet også var i den seneste sæson.
Det glædede naturligvis træner Shane Smith.
- Hvidovre spillede virkelig godt, og det blev som forventet en svær kamp.
- Det er virkelig svært at vinde et mesterskab mod så godt et hold, og jeg er bare stolt af vores drenge for at køre på i dag (fredag, red.), selv om vi ikke havde vores bedste kamp.
- Det har jo hele tiden været vores mål at nå her til finalen og vinde guldet. Sæsonen har været meget op og ned, men det har været en fornøjelse at arbejde med holdet, og alt i alt kan vi se tilbage på en fantastisk sæson her i Gentofte, siger Shane Smith i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie