Georgien driller Irland og øger Danmarks EM-chancer
Irlands Callum Robinson (billedet) formåede ikke at udrette det store lørdag i Georgien, hvor irerne spillede 0-0. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters
Irakli Gedenidze/Reuters
Irland spillede lørdag 0-0 ude mod Georgien, hvilket sætter irerne under stort pres i EM-kvalifikationen.
Det danske fodboldlandsholds chancer for at kvalificere sig til næste års EM fik et løft umiddelbart inden lørdagens hjemmekamp mod Schweiz.
Forud for braget mod schweizerne klokken 18 i Parken satte førerholdet Irland point til i Danmarks kvalifikationsgruppe.
På udebane spillede irerne 0-0 mod Georgien - nøjagtig ligesom danskerne gjorde i Tbilisi for en måned siden.
Landstræner Mick McCarthys irske hold havde ikke meget at byde på i den georgiske hovedstad, hvor værterne sad på spillet og havde størstedelen af chancerne.
Gæsterne var kommet til Georgien for at forsvare eget mål og måske få et heldigt mål.
Irerne ville stort set ingenting fremad banen, og det betyder, at McCarthys mandskab kan komme i store problemer.
Godt nok topper Irland gruppe D med 12 point foran Danmark med 9 og Schweiz med 8 point.
Irerne har dog spillet en kamp mere end Åge Hareides danske landshold og to mere end schweizerne.
På tirsdag skal Irland på besøg hos Schweiz, og i næste måned får irerne besøg af Danmark i Dublin. Lørdagens uafgjorte resultat i Georgien betyder, at Irland kan blive tvunget til at slå både Schweiz og Danmark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned