Giro d'Italia dropper russisk storhold
Det russiske storhold Katusha har fået et nyt slag i ansigtet, efter at holdet tirsdag ikke fik tildelt et wildcard til Giro d'Italia, der køres i maj.
Katusha, der blandt andet tæller verdensranglistens nummer et, spanske Joaquim Rodriguez, blev i sidste måned overraskende sorteret fra, da UCI uddelte licenser til World Tour.
Det har medført, at det russiske hold i den kommende må håbe på wildcards til de store cykelløb, som kun de 18 elitehold får automatisk adgang til.
Holdet har modtaget invitationer til tre andre italienske løb, Tirreno-Adriatico, Milano-San Remo og Giro di Lombardia, men må altså kigge langt efter den prestigefyldte rundtur i støvlelandet. Et løb, som Rodriguez sidste år sluttede på andenpladsen.
Katusha, der sluttede 2012-sæsonen som verdens næstbedste cykelhold, har åbnet en sag mod UCI ved den internationale sportsdomstol, CAS, fordi holdet mener, det var uberettiget, at man ikke fik licens til den forestående sæson.
Holdet ledes af den tidligere cykelstjerne Viatcheslav Ekimov, der tidligere var holdkammerat med Lance Armstrong på det daværende US Postal.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie