Et af verdens største cykelløb Giro d'Italia kommer til Danmark i 2012 fra den 5.-7. maj. Det er en af de største danske cykelbegivenheder på dansk grund nogensinde.
Herning bliver vært for prologen lørdag den 5. maj, og den 6. maj er byen start- og målby for første etape. Den 7. maj er Horsens start- og målby for anden etape.
Tirsdag den 8. maj holder Giroen sin første hviledag, hvor 200 ryttere og officials fra 22 cykelhold flyves til Italien, hvor løbet fortsætter med målby i Milano den 9. maj
Giroen blev første gang kørt i 1909 med italienske Luigi Ganna som vinder. Den seneste vinder var også italiener, da Ivan Basso sidste år vandt løbet for anden gang i sin karriere.
Traditionelt gør de italienske ryttere det særdeles godt på egen hjemmebane, og hele 12 ud af de seneste 14 års vindere er fra støvlelandet og tæller ud over Basso navne som Danilo Di Luca, Gilberto Simoni, Paolo Savoldelli og afdøde Marco Pantani.
Bjarne Riis' stjernerytter Alberto Contador sejrede i Giroen tilbage i 2008, da spanieren kørte for Astana.
Horsens-borgmester Jan Trøjborg og Hernings borgmester, Lars Krarup, samt Lars Lundov fra Sport Event Denmark var fredag med til at præsentere den store nyhed, der allerede var rygtet torsdag.
Herefter måtte kommunikationschef i Horsens Kommune, Lars Bjørn Petersen, afvise, at der var tale om en aprilsnar, og det viste sig at være rigtigt.
De danske byer besejrede i kapløbet om Giro-starten den franske by Monaco samt den amerikanske hovedstad Washington DC. Washington har allerede nu forsøgt at lægge billet ind på at få Giroen til USA i 2013 eller 2014.
Ved siden af Tour de France og Vuelta a España betragtes Giro d'Italia som et af verdens største etapeløb.
Nyheden er endnu en sejr for dansk cykling, som sidste år var vært for VM i banecykling, og som i september i år lægger asfalt til VM i landevejscykling.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned