Giro d'Italia udnytter også regelændring og udvider feltet
Tom Pidcock kan få debut i Giro d'Italia, hvis han bliver udtaget af Q36.5. (Arkivfoto). Foto: Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Q36.5 med Tom Pidcock får wild card til Giro d'Italia, der ligesom Tour de France får deltagelse af 23 hold.
Ligesom i Tour de France til sommer vil der være 23 hold til start, når Giro d'Italia begynder 9. maj.
Arrangørerne oplyser på X, at de 18 World Tour-hold bliver suppleret af fem mandskaber fra næstøverste niveau.
Det ene, Israel-Premier Tech, er kvalificeret på baggrund af holdets resultater. Det samme er Lotto, men det belgiske hold har takket nej til at deltagelse.
I stedet har arrangørerne udpeget yderligere fire hold. Blandt dem finder man Q36.5, der har den britiske stjernerytter Tom Pidcock i staben.
Der er også grønt lys til Tudor og de to italienske hold Polti og Bardiani.
Med kun godt fem uger til start kommer holdudtagelsen usædvanlig sent. Men Giroen har ligesom Tour de France afventet Den Internationale Cykelunion, UCI's, respons på ønsket om at udvide feltet fra 22 til 23 hold.
Godkendelsen kom officielt tidligere mandag, hvorefter Tour de France annoncerede wild cards til Uno-X, Tudor og det franske TotalEnergies.
Dette års udgave af Giro d'Italia begynder i Dürres i Albanien og slutter i Rom.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro